lupilup jeg er på arbejde XD

humør:lidt glumy
tøj:caffen's uniform
vejr:nesten ingen skyer
klokken:13:30 ca.

jeg passet mit job som sædvanligt.
jeg elsker mit job der er altid søde menesker over det hele
men jeg var lidt sur over ham manden med kutten "blukon"
tror jeg nok.

Jeg gik på en lidt tilfældig gade i Venomuse centrum. Klokken var omkring spisetid, eller lige efter normal spisetid. Jeg spottede et skilt næsten lige oven over mig og stoppede. 'Café' stod der i store, fine, buende bogstaver. En pludselig lyst til thé indtog mine tanker. Jeg kiggede kort ind ad vinduerne; det så hyggeligt nok ud. Der var ikke for mange mennesker og der så ud til at være fri bane mht. andre vampyrer eller varulve. Caféen bar dog et lille streg af overnatur, men det gjorde næsten hele Venomuse. Jeg besluttede mig for at gå ind, og gik med halvsmå, rolige skridt ind i den lidt store café. Jeg kiggede kort rundt, som et ekstra sikkerhed-rekogniseringsforanstaltning, og efter mental godkendelse satte jeg mig ved et af caféens mindste tremandsborde. Jeg gjorde tegn efter en servitrice.

da der var en der viste tegn skynde jeg mig at gå der over,"hvad skulde det være"
spurgte jeg glad.men der var en lugt af vampyr over ham. mit humør
skiftet til en endnu mere glad tone det var længe siden jeg hade set
en her inde."lad mig gætte meneske blod"sagde jeg i en lidt med i melem
glad og sur stæmme,












((ha ha jeg ved hvad du er XD))

Ikke mindre end et par sekunder efter, at jeg havde givet tegn, stod der en servitrice ved mit bord. Hun smilte til mig, og spurgte, hvad jeg skulle have.
"... lad mig gætte," fortsatte hun, "menneskeblod?" Jeg kiggede forbavset op på hende med et undersøgende blik.
"... nej tak..." af en eller anden grund følte jeg mig meget truffet; bare sådan at stereotype mig? På den anden side så er det jo også rimelig meget det, vampyrer gør. Men alligevel.
"Bare thé, tak," Jeg besluttede mig for ikke at kommentere på hendes unødvendige joke/kommentar.

"nå det er god. te så gerne"han var flink.jeg gik en og lavet noget te.
da teen var færdig gik jeg ind og ga den til ham.
jeg ga et stort smil,ja det største jeg kunne"ha en god dag"
jeg syndets han var sød, "jeg håber teen er god"sagde jeg og gik.












((nå kris XD))

"Nå godt," svarede hun med et smil og fortsatte, "Te, så gerne," så gik hun ud i køkkenet, sikkert for at forberede théen. Noget af min anspændthed forsvandt, men jeg følte mig stadig meget presset. Hvordan kunne hun vide det? Så jeg bare sådan ud? Eller var hun selv noget overnaturligt? Hun lugtede desuden selv lidt af vampyr-- men ikke helt ligesom mig. Mere som... vampyrblod...
'En hunter!'
Der var en hvis chance for, at dette kunne gå hen og blive ekstremt farligt for mig. Heldigvis arbejder hunters mest alene.
Hun kom ind med théen, satte den med et par høflige ord og smil, og gik derefter igen.
Jeg øjnede théen lidt mistænkeligt, men tog den kort efter og sippede den; den var god.

da jeg igen kom til køkknet sagde min boss at jeg skulle holde fri,
jeg sagde tak og gik hen og satte mig ved vampyren."hvad er dit navn?.
spug' jeg sød til ham.han så ikke farlig ud så jeg to chancen!














((god XD))

Mine nerver dulmede stille ned mens jeg drak théen. Jeg stirrede sidelæns ud af caféens vinduer, og tog igen mig selv i at tænke over min fremtid... Ville jeg altid skulle vandre fra sted til sted, uden nogensinde at danne bånd med andre? At blive venner med andre vampyrer var ikke en mulighed, og at blive venner med mennesker var heller ikke...
"Hvad er dit navn?" Jeg vendte blikket ligefrem foran mig, og der sad hunteren.
"... Alexander." at fortælle mit navn kunne ikke skade; det kunne hun i hvert fald ikke tracke mig på.

"Alexander"svaret han. han virket flink nok men han
var vampyr. "er du her fra?"spug' jeg ham med et vendene blik.
*jeg ville gerne vide om han var opr', vis ikke hvem hade forvanlet ham.
og ville han virklig ikke drikke blod?*tingene rumlet i mit hovde.

Så spurgte hun hvor jeg var fra. Hun virkede flink, men jeg kunne mærke, at hun var lidt anspændt-- hvilken hunter ville ikke være det? Jeg besluttede mig dog alligevel for ikke at lege i hendes hånd, og i stedet give hende sit spil for.
"Er det her en afhøring?" Jeg sendte hende et lille drillende smil og fortsatte, "et øje for et øje, ikk'? Navn?" Jeg afventede hendes reaktion stadig med mit smil på plads.

"meget vel, har ikke et navn,ok hvor er du fra?"svaret jeg i speedtalk motion.
jeg var ikke i humør for sur snak så jeg sende et magen til smil.
var han mon opr."og er du en opr' eller forv'?"

"... meget vel, har ikke noget navn, ok, hvor er du fra?" Hun spyttede ordene ud i en lang sætning, og sluttede af med at smile til mig. Underlig hunter...
"Og er du opr eller forv?" tilføjede hun lige til sidst, for at bryde med enhver hemmelighed af værdi jeg kunne byde på. Jeg rynkede min næse og lagde armene over kors, "og hvad kunne du så give af information, der ville være et lige værdi af de hemmeligheder, Hunter?" Jeg kunne ligså godt vise, at jeg allerede vidste, hvad hun var. Bare sådan at det ikke var hendes store 'hemmelighed'.

"umm..........jeg har en hunter kappe er det nok?"spug' jeg og ga et navøst smil.
"vis ikke har jeg ikke noget". *det var ikke overaskene at han viste det
lugten af vampyr blod ikke?*jeg holde det lille smil på læben det var ikke
sikkert han kunne se jeg hade nogne hemmelighed tilbage.













((hvad pyntser du på O_o))

Hun svarede, at den eneste hemmelighed hun havde, var, at hun havde en hunter kappe. Hvilket overhovedet ikke var mine svar værd. Hun sad bare der og smilte.
"... mine hemmeligheder er ikke det værd," jeg klikkede min tunge og holdte en lille pause, "men du kan godt få ét af svarene... jeg er en forvandlet vampyr. Jeg vil helst ikke gå rundt og blive forvekslet med oprindeligt skum."
Jeg satte mig en i doven, hængende stilling og fokuserede på min tomme tekop.
"Hvor meget kommer jeg så af med?"

"den var på huset"jeg ga' et lille smil. "det er nok tid til jeg skal hen til ha-"
jeg lukket munden med min hånd og håbet han ikke hørte det.
"til haven~"sagde jeg langsomt.

Jeg rynkede mit ene øjebryn op ved hendes svar. 'Haven?'
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg log den bare slide. Jeg havde jo ikke ret til at blande mig i det... ikke endnu i hvert fald.
"Men så må du jo hygge dig i 'haven', hunter Emmali, og så vil jeg gå," jeg rejste mig, sendte hende et hurtigt farvelblik, og gik ud af cafédøren.


//OK, hvis der mangler nogle bogstaver indimellem (specielt a'er), så er det mors tastatur der er lidt underligt XD